Det er kun noget værd hvis det har været hårdt.

Det meste af menneskeheden sidder fast i en historie om at livet er hårdt og at ting først får fuld værdi hvis vi har kæmpet for dem, knoklet for dem, presset os selv max for dem.

Du skal ikke tro det bliver nemt.
Det kommer til at kræve en masse hårdt arbejde.
Det kommer til at tage lang tid.

Fortsæt selv listen af ting, der ligger i sproget helt uden vi får reflekteret over det.

Når jeg skriver historie er det for at sætte fokus på at det ikke er en naturlov. Det er ikke den højeste sandhed.
Det er ikke en endegyldige sandhed at vi skal knokle for at opnå noget. At vi skal lære vores børn at hvis de kommer nemt til noget, så skal de passe på. Og at hvis vi kommer nemt til noget har vi ikke fortjent det, snydt lidt, ikke gjort os umage nok.

Jeg vover her pelsen og siger at der er andre muligheder. Og at disse andre muligheder er så meget mere glædesfyldte og lette at leve i, ud fra, med.
Det bringer så meget sorg og ulykke med sig at vi har ‘det skal gøre ondt før det bliver godt’-indstillingen. Vi skaber unødvendige situationer i vores liv for at bevise os, for at kæmpe, fordi vi har lært at det er sådan det er i livet.

Og ja, mennesker har haft det og har det hårdt.
Men det behøver ikke betyde at det er den eneste og bedste måde at vokse på.